Ansvar for naturen og bæredygtighed bør indgå i formålsparagraffen for alle de gymnasiale uddannelser, herunder den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx. Det anbefaler den ekspertgruppe, der i december fremlagde sin rapport om, hvordan den nye uddannelse kan stykkes sammen.

Og set med grønne briller rummer anbefalingerne mange gode takter. Det mener Thomas Ravn-Pedersen, direktør i Verdens Bedste Nyheder, som huser UBU-partnerskaberne.

”Det er en klar sejr, at bæredygtighed er så stærkt til stede i anbefalingerne – og ekspertgruppen holder fast i, at bæredygtighed er skrevet helt ind i selve formålet med gymnasieuddannelserne, og hvordan vi bedst kan danne de unge til fremtiden. Det fortjener de stor ros for.”

Regeringen har en ambition om, at langt størstedelen af de unge i fremtiden skal gå i gymnasiet. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) drømmer om, at op mod 40 procent af en ungdomsårgang skal vælge den nye epx-uddannelse, der skal være et mere erhvervs- og professionsrettet alternativ til de gymnasiale uddannelser, som vi kender i dag.

Med en kombination af praktisk og teoretisk undervisning skal det give grundskolens afgangselever med en forkærlighed for det mere praksisorienterede muligheden for at blive dygtigere, mere dannede og mere afklarede om deres kommende uddannelsesvalg i et stærkt ungdomsmiljø.

Handlekraft og ’gørelyst’

Epx skal efter planen slå dørene op i 2030, og den faglige ekspertgruppe har haft til opgave at fastlægge den nye uddannelses formål og faglige og sociale identitet – men også at komme med et bud på uddannelsens konkrete linjer, fag og indhold.

Der er derfor et stort potentiale og momentum i at sikre, at uddannelse for bæredygtig udvikling bliver et bærende element i den nye uddannelse, vurderer Peter Møller Mink, juniorkonsulent i UBU-partnerskaberne, som har fulgt processen tæt.

Også han er begejstret for udspillet:

”Der bliver lagt op til, at bæredygtighed skal være et underliggende og gennemgående fokus i hele uddannelsen – og ikke et blot et påklistret fag. Præcis, som vi håbede,” siger han.

Ekspertgruppen har fremhævet en række særligt vigtige begreber og temaer, der skal kendetegne uddannelsen, herunder samfundsansvar, handlemod, udforskning og samarbejde – og så det opfundne begreb ’gørelyst’, der handler om at udvikle elevernes engagement i noget, der ligger uden for dem selv.

Temaer, der i høj grad er på linje med principperne for UBU-didaktik og pædagogik, vurderer Peter Møller Mink.

”Handlekompetence og udsyn er jo kerne-UBU-begreber – og vi får i den grad brug for unge, der kan handle på verdens udfordringer,” understreger han og fremhæver, at ekspertgruppen også lægger op til, at undervisningen ikke kun skal tale til hovedet, men inddrage krop og sanser.

Fire grønne grene

At den nye epx har potentialet til at blive en grøn gamechanger, mener også syv repræsentanter fra elev- og ungdomsorganisationer og faglige aktører inden for uddannelse og bæredygtighed.

I et debatindlæg i Uddannelsesmonitor understreger de, hvorfor det er vigtigt, at bæredygtighed kommer ind i selve årringene – og ikke kun i barken på uddannelsen. En reference til ekspertgruppens analogi om epx som et træ med rødder, stamme, krone og grene.

”Bæredygtighed skal ikke bare tænkes ind under den naturfaglige del, men som en tværfaglig nødvendighed i en erhvervs- og professionsrettet kontekst,” lyder det blandt andet i debatindlægget.

Ifølge Peter Møller Mink rummer alle de fire foreslåede grene da også oplagte muligheder for at inddrage bæredygtighed i undervisningen. Blandt andet Håndværk, ressourcer og design, hvor eleverne skal lære om ressourceforbrug, genanvendelse og bæredygtig produktion gennem konkrete design- og innovationsopgaver.

”Ekspertgruppen nævner et fedt eksempel på et undervisningsforløb, hvor eleverne skal hjælpe en virksomhed med at designe et bæredygtigt og energieffektivt tiny house og arbejde med materialer, aftryk og energiforbrug,” fremhæver Peter Møller Mink.

Også grenen Natur, teknologi og forbrug har bæredygtighed som et klart kernefokus med praksisnær undervisning, udeliv og arbejde med økosystemer og cirkulær økonomi. Men også grenen Business og innovation lægger overraskende tydeligt vægt på bæredygtig forretningsforståelse, etik og grøn omstilling, vurderer Peter Møller Mink.

”Der var snak om, at bæredygtigheden i epx skulle være på en selvstændig ’grøn gren’. Det er meget positivt, at de er gået i den anden retning og inkorporerer bæredygtighed bredt i hele uddannelsen fra formålsparagraffen for gymnasierne til fagbeskrivelser for stort set alle grene og fag,” siger han. ”Vi kunne næsten ikke have håbet på mere.”

Ikke bare flotte ord

Men hvis epx for alvor skal blive den fremtidssikrende, grønne ungdomsuddannelse, vi har brug for, skal det ifølge Peter Møller Mink ikke bare blive ved de flotte ord.

”Det er nu, der skal arbejdes for, at ekspertgruppens gode intentioner ikke bliver udvandede, men bliver til virkelighed og lovgivning,” understreger han.

Hvis det lykkes, er det en virkelig stor sejr, lyder det fra Thomas Ravn-Pedersen.

”Epx’en vil kunne få en kæmpe betydning for udbredelsen af forståelsen for bæredygtig livsstil.”

Partierne bag gymnasiereformen (regeringen, SF og DF) skal efter planen have forhandlet en aftale om epx på plads senest 1. april 2026. Og inden længe bliver der nedsat en ekspertgruppe, der skal begynde reformarbejdet for de nuværende gymnasiale uddannelser.

”Det arbejde glæder vi os også til at bidrage tit,” siger Peter Møller Mink.