Hvordan synes du, dit nabolag skal se ud i fremtiden? Skal din gade være fyldt med vilde planter og lindetræer i 2050 i stedet for asfalt? Drømmer du om, at du og dine naboer lettere kan hoppe på cyklen fremfor ind i bilen? Eller har du helt andre grønne fremtidsdrømme?

Det kan godt være svært at forestille sig en fed, grøn fremtid. For når vi snakker om klimakrisen, er det ofte med et dysters fremtidsblik – og det er med god grund. I dag slider vi alt for meget på kloden, og det har sat os på kurs mod en varmere, vildere og vådere fremtid.

Derfor kan det også være svært at forestille sig andet. Men dét vil et nyt projekt på 30 lokale biblioteker lave om på.

”Evnen til at tænke længere frem, at forstå, at fremtiden kan komme til at se ud på mange måder, og at tænke fremtiden som noget, vi kan være med til at forme, er noget, vi har brug for at træne os til.”

Sådan lyder det fra Kristine Lykke Roed. Hun er projektleder hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som står bag det nye projekt Sammen om fremtiden. Her skal unge og ældre samles på biblioteker i hele landet, hvor de sammen kaster sig ud i at forestille sig en lidt mere positiv fremtid – og så finde ud af, hvad de kan gøre i dag for at komme dertil.

Lære at se ud i fremtiden

Projektet er i fuld gang. I løbet af efteråret er biblioteksansatte på 30 biblioteker i hele landet blevet oplært i at skulle facilitere workshops og lave gode rammer, hvor unge og ældre kan mødes og snakke om fremtiden.

Metoden, der bliver brugt, hedder ’future literacy’ – eller fremtidskundskab på dansk. Det er udviklet af Unesco, men er blevet særligt tilpasset til arbejdet på bibliotekerne i samarbejde med tænketanken Instituttet for Fremtidsforskning.

”Fremtidskundskab er en evne på linje med at læse, skrive og regne. Det er noget, alle kan mestre, men som vi skal lære først og fremmest, og som også er noget, vi skal øve os i,” fortæller Kristine Lykke Roed.

”Helt konkret rejser man ud i fremtiden – her er det så 2050 – og forestiller sig, hvordan man gerne vil have, fremtiden ser ud. Når de har formuleret den, kan de rejse tilbage og se, hvilke handlinger skal vi lave, for at ende der, hvor vi drømmer om at ende?”

Når det så er på plads, kan arbejdet gå i gang – uanset om det er at plante flere træer, arrangere klimademonstrationer, lave grønne fællesspisninger, holde foredrag om at ændre vaner eller noget helt femte.

Livserfaring og akut handlekraft

I løbet af foråret vil bibliotekerne selv opsøge unge mellem 15 og 25 år og ældre over 60 år, som har lyst til at gå sammen om at forestille sig en fremtid med en grønnere by og så starte arbejdet med at få det til at ske.

De ældre kommer blandt andet til at blive hvervet fra et tidligere projekt, Sammen om Verdensmål, som Tænketanken Fremtidens Biblioteker også har stået for, og de unge vil eksempelvis være engagerede i grønne ungdomsbevægelser, politik eller de vil blive fundet gennem lokale skoler.

Og det er vigtigt, at de to generationer mødes, mener Kristine Lykke Roed.

”Vi har en ældre generation, som traditionelt er vant til, at man giver en bedre verden videre til de yngre generationer, og nu står vi i en situation, hvor det skal der altså arbejdes på. Det kommer ikke af sig selv,” siger hun og fortæller, at flere af de ældre fra det tidligere projekt specifikt har efterspurgt at arbejde sammen med de yngre om netop klimaspørgsmål.

”Samtidig har vi en yngre generation, som, i hvert fald for nogens vedkommende, føler, at de sidder tilbage med regningen fra de andres forbrugsfest.”

Derfor håber hun, projektet kan være med til at skabe et sted, hvor de to generationer kan mødes over en fælles idé om, hvordan fremtiden skal se ud. Og uanset mener hun, de to grupper kan lære meget af hinanden.

”De ældre har selvfølgelig en masse livserfaring, men også erfaring med at leve mere nøjsomt. Flere af dem har været igennem større samfundsmæssige kriser tidligere, hvor de har set, at det godt kan gå, og at man kan arbejde sig igennem det. Troen på, at tingene nok skal gå, kan vi se, de kan bidrage med. Men også mindre forbrug i krisetider, reparationer af ting og så videre,” siger Kristine Lykke Roed.

”I forhold til klimakrisen har de unge generationer et andet akut perspektiv, fordi det er deres fremtid, og vi kan se, at det går dårligt, og det er svært at bevare håbet. Behovet for og drivet imod handlekraft nu og her, tror jeg, de unge kan bidrage med.”