Karoline Ulfkjær, der er formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, har fået UBU-stafetten af Magnus Herrmann, forperson for Danske Skoleelever, med begrundelsen:

Jeg syntes selvfølgelig, at det er vigtigt at lytte til de unge, så derfor skal stafetten naturligvis sendes videre til en anden ung. Der sker store ændringer på ungdomsuddannelserne for tiden, og eleverne står midt i det hele. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi lytter til dem det, handler om.

Magnus Herrmann spørger:

De gymnasiale ungdomsuddannelser har gode rammer for praksisnær undervisning og elevinddragelse. Hvad skal der til, for at det også bliver til meningsfuld bæredygtig undervisning, som giver eleverne mod på at handle?

Der har nok været en tendens til, at undervisningen i bæredygtighed og klima bliver et add on eller et tema, der bliver sat ind allersidst i et forløb a la ”nå ja, vi skal jo også lige huske at tale om bæredygtighed”.

Der så vi gerne, at det blev en mere naturlig og integreret del af uddannelserne. Og det behøver jo ikke være så svært og kompliceret. I dansk kan man for eksempel analysere bæredygtige reklamer og i virksomhedsøkonomi kan man arbejde langt mere med CSR.

Jeg tror i høj grad også, at det handler om, hvordan vi taler om hele den bæredygtige dagsorden. Italesætter vi det i ordvalg og handlinger som noget, der fremstår fjernt og fluffy – som kedeligt pligtstof, der ofte bærer præg af håbløshed, katastrofer og afmagt? Eller taler vi det op som noget fedt – som et område, der er fremtiden med masser af muligheder og handlekraft?

Hhx er en handlingsorienteret uddannelse, hvor det er oplagt at arbejde med de mange muligheder i den grønne omstilling – og gøre det helt konkret og håndgribeligt. Som handelsskoleelever kan vi godt lide, når vi kan sætte en teori direkte ind i praksis. I faget international økonomi arbejder man meget med landepolitikker, så hvorfor ikke undersøge, hvilke lande og virksomheder, der går forrest på bæredygtighed og klima, og hvilke konsekvenser der er ved forskellige initiativer og politikker?

Ifølge en EVA-undersøgelse ønsker cirka hver tredje elev i gymnasiet og på erhvervsskolerne, at klima og bæredygtighed fylder mere i undervisningen. Hvad oplever du som de største barrierer for, at det også sker i praksis?

Først og fremmest synes jeg, at det er utroligt positivt, at flere og flere gymnasier og ungdomsuddannelser allerede arbejder målrettet med bæredygtighed gennem konkrete linjer og studieretninger, hvor eleverne lærer at omsætte ambitioner til praksis.

Grundlæggende mener jeg, at en af de største barrierer er, at vores forståelse af undervisning – hvad den er og skal være – på mange punkter er forældet. Meget undervisning er stadig præget af udenadslære og en ensrettet formidling af viden fra underviser til elev. Her kan mange undervisere med fordel hente inspiration i mere handlingsorienterede fag. Et konkret eksempel er faget erhvervscase på hhx, hvor man arbejder med en konkret case eller problemstilling fra en virksomhed – altså et virkeligt problem i den virkelige verden.

Og så tror jeg også, at det kan være en barriere, at det er længe siden, at mange undervisere selv blev uddannede. Så ligesom med indtoget af AI og undervisningen i digital dannelse, så skal mange undervisere have efteruddannelse og et kompetenceløft i undervisning i bæredygtighed og klima.

Jeg tror, at de største og mest effektive ændringer kan gennemføres ved at få skrevet bæredygtighed ind i læreplanerne. Der er lige nu gang i en større reform af ungdomsuddannelserne – og det er en oplagt mulighed at skubbe på for mere bæredygtighed i processen.

Når du ser tilbage på din egen handelsskoletid, synes du så, at du er blevet klædt tilstrækkeligt på til at kunne arbejde for en mere bæredygtig fremtid?

På et teoretisk og vidensmæssigt plan er jeg nok. Men måske knap så meget når det handler om at omsætte den viden til praksis og konkret handling.

Hvad savnede du, at undervisningen havde haft mere fokus på?

Jeg ser det lidt som to niveauer: Ungdomsuddannelsen som almen dannelse, der skal klæde mig på til at blive en ansvarlig borger i samfundet. Hvad kan jeg selv gøre i mit liv og hverdag for at leve mere bæredygtigt og klimavenligt? Og så er der mig som kommende ansat i erhvervslivet – har min uddannelse klædt mig på til at kunne rykke en virksomhed i en grønnere retning?

Jeg har nok savnet, at bæredygtighed var mere integreret i uddannelsen. At bæredygtighed var gennemgående og for eksempel en naturlig del af alle de cases, vi arbejder med – så bæredygtighed og klima er lige så naturligt at tage stilling til som økonomi og konkurrencevilkår.

I 2023 blev Køge Handelsskole Verdensmålscertificeret som den første – og hidtil eneste – handelsskole i landet. Mener du, at flere handelsskoler burde følge trop?

Jeg kan virkelig godt lide idéen om Verdensmålsskoler. Men en certificering er formentlig ressourcekrævende for skolerne, og det er nok ikke alle, der har muligheden for at gøre den ekstra indsats.

Så cadeau til dem, der har mulighed for at gå foran – men grundlæggende er det ærgerligt, at der overhovedet er behov for det, for det burde bare være det naturlige og helt indlysende valg for alle.

Direktøren på Køge Handelsskole beskriver bæredygtighed som et dannelsesbegreb på linje med demokratisk og digital dannelse. Er du enig?

Ja, men dannelse er et stort og bredt begreb, så jeg ved ikke, om jeg ville bruge lige det begreb i denne sammenhæng. Demokratisk dannelse handler om at give børn og unge nogle forudsætninger for at kunne deltage i demokratiet og blandt andet stemme og ytre sig frit.

Så jeg ser nok mere demokratisk dannelse som en ramme for, hvordan man danner os som borgere i samfundet – hvor jeg ser bæredygtighed mere som et vidensbegreb, der handler om at lære os en række kompetencer, der burde være almene. Og så savner jeg et kursskifte mod en mere optimistisk fortælling med fokus på muligheder – hvor ansvaret for den grønne omstilling ikke placeres hos de unge alene, men ses som en fælles opgave.

I arbejder for, at flere elever oplever reelt medejerskab over deres uddannelse. Hvorfor er elevinddragelse afgørende, hvis bæredygtig undervisning skal rykke noget?

Grundlæggende bliver de fleste mennesker bliver mere motiverede og føler et større ejerskab over noget, hvis de bliver inddraget og taget med i processen.

Det kan blandt andet være i skolernes elevråd og bæredygtighedsudvalg, hvor eleverne kan være med til at bestemme, hvad og hvordan der bedst kan arbejdes med bæredygtighed på deres specifikke skole. Det kan godt være, at det er lidt mere bøvlet for underviserne og ledelsen at tage eleverne med på råd, men jeg mener, at det er en god investering, fordi man får mere engagerede og handlekraftige elever.

Hvordan kan man sikre, at det merkantile område – herunder uddannelserne – bliver tænkt aktivt med som en del af løsningerne i den grønne omstilling?

Hele det merkantile område er meget anvendelsesorienteret og praksisnært og derfor helt afgørende i den grønne omstilling. Vi joker tit med, at det kan da godt være, at det er dem, der kommer fra de naturvidenskabelige uddannelser, der skal opfinde vindmøllen, men det er os, der skal sælge og udbrede den!

Hvem vil du gerne sende UBU-stafetten videre til – og hvad vil du spørge om?

Jeg vil gerne sende den videre til Søren Melcher, der er chefkonsulent i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – og derudover tovholder på UBU-partnerskabet for erhvervsuddannelser. Jeg er inspireret af Sørens arbejde med bæredygtighed og tror, at han vil kunne give et spændende perspektiv fra ledersiden på arbejdet med bæredygtighed.

Jeg vil gerne spørge ham:

Hvordan holder du kampgejsten oppe, når bæredygtighed og klima godt kan blive dystopisk og nedslående?