Foto: Glostrup Bibliotekerne

Folkeoplysning

Folkeoplysningspartnerskabet under UBU består af en lang række folkeoplysende organisationer, der arbejder for at fremme det grønne håb og give flere unge og voksne mulighed for at blive klogere – og ikke mindst handle – på den grønne omstilling. Partnerskabet ønsker at søsætte et større udviklingsprojekt, som skal understøtte netop denne udvikling.

Via efteruddannelse, undervisningsmaterialer, online-forløb, konferencer mv. målrettet mod lokale folkeoplysende aktører arbejder partnerskabet på at skabe en ny grøn infrastruktur på tværs af landet, hvor aftenskoler, biblioteker, højskoler, efterskoler, foreninger, museer, ungdomsskoler, frie fagskoler mfl. kan mødes og inspirere hinanden og derigennem udvikle deres aktiviteter, så vi får flere mennesker med i den grønne omstilling.

Partnerskabets mål er på sigt at skabe endnu flere grønne fællesskaber, hvor mennesker kan blive klogere på grønne temaer og debattere alt fra CO2 i atmosfæren og effekten af flyafgifter til værdien af upcyclet tøj og kødfrie dage – også selvom de er uenige.

Kontakt

Ulrik Kampmann
uk@dfs.dk

Partnerskabets projekter

Nyheder