Forskernetværk

55 forskere fra hele landet er gået sammen i et nyt, dansk UBU-forskernetværk. De vil styrke feltet og sikre, at forskningen i bæredygtig uddannelse faktisk gør en forskel ude i praksis.

I oktober 2025 stiftede en gruppe forskere i samarbejde med UBU-sekretariatet et netværk for forskere, der arbejder med Uddannelse for Bæredygtig Udvikling. Netværkets formål er at styrke UBU som forskningsfelt i Danmark og styrke koblingerne mellem forskere og praktikere.

Netværket består af forskere fra hele landet samt repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier m.m. Netværket arbejder med at kortlægge forskningsmiljøer for bedre at kunne identificere, hvor der mangler forskning, ligesom netværket arbejder på, hvordan man kan gøre eksisterende forskning mere tilgængelig, så den kan gøre en forskel i praksis.

Netværket er for alle forskeruddannede, der arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling. Hvis du er interesseret i at være med, så følg linket her.

Vil du høre mere om netværket kan du også kontakte:

Jeppe Kiel: jkcn@via.dk
Nanna Jordt Jørgensen: najo@kp.dk
Jonas Lysgaard: lysgaard@edu.au.dk

Nyheder