Foto: Carsten Ørting Andersen
Voksen- og efteruddannelse
Det er partnerskabets ambition, at voksen- og efteruddannelsessystemet (VEU) sikrer, at alle voksne gennem livslang læring på kort og længere sigt får viden, færdigheder og kompetencer i forhold til samfundets behov for omstilling til en bæredygtig udvikling.
Behovet for, samt motivationen og dannelsen til, bæredygtighed handler nemlig ikke kun om de fremtidige generationer, men i høj grad også om dem, der er voksne og på arbejdsmarkedet nu, såvel unge som ældre.
Både medarbejdere og virksomheder har en stor interesse i bæredygtig opkvalificering for at bidrage til samfundets grønne omstilling. Derfor arbejder voksen- og efteruddannelsespartnerskabet for, at der sker en væsentlig indsats på VEU-området indenfor bæredygtig udvikling.
Voksen- og efteruddannelsespartnerskabet omfatter almen VEU (FVU, HF-enkeltfag og AVU), erhvervsrettet VEU (EUV, AMU) samt videregående VEU (akademiuddannelser, diplomuddannelser og masteruddannelser).
Kontakt
Birgitte Helbæk Marcussen
bihm@via.dk