Grøn efteruddannelse for gymnasielærere

Hvordan kan gymnasielærere styrke bæredygtig dannelse i undervisningen?

I 2023 vedtog Folketinget en ny formålsparagraf for gymnasiet, hvor klima, natur og miljø blev skrevet ind, og med det fulgte en opgave, der kaldte på nye perspektiver og praksisser i undervisningen. Derfor ønskede vi at skabe dette kursus, der skulle understøtte gymnasielærerne i deres arbejde med motivation, engagement og handlekompetencer ift. UBU.

Forløbet blev udviklet i samarbejde med faglige foreninger og henvendte sig til undervisere på tværs af gymnasiets fag. Det var tænkt som et pilotprojekt, der kunne danne grundlag for flere fremtidige kurser i gymnasiets fagfamilier med det mål at give lærerne redskaber til at styrke elevernes viden og handlekraft, så bæredygtighed bliver en naturlig del af gymnasiets hverdag.

Kurset bød på faglig inspiration, konkrete metoder og mulighed for vidensdeling mellem kolleger. Vi håber, at det bliver et skrift mod en undervisningskultur, hvor bæredygtighed ikke blot er et tema, men en integreret del af dannelsen.

Beløb afsat af UBU-puljen: 50.000 dkk.

Projektperiode: Oktober 2024 – februar 2025 (afsluttet)

Andre projekter