Grønne Studieture
Hvordan kan studieture blive både grønne og givende for eleverne?
Mange gymnasier vil gerne rejse mere klimavenligt, men mangler ofte inspiration og konkrete redskaber til rigtigt at lykkedes med det. Dette puljeprojekt skal samle praktiske eksempler, erfaringer og metoder i et digitalt inspirationskatalog, der viser, hvordan studieture kan planlægges med lavere klimaaftryk og styrke det europæiske fællesskab, uden at gå på kompromis med faglighed, fællesskab og mindeværdige oplevelser.
Kataloget vil bygge på cases fra flere gymnasier i landet og vil rumme både elev- og lærerstemmer. Her får undervisere indblik i grønne valg i hele rejsens forløb: fra transport og destination til aktiviteter, planlægning og elevinddragelse. Videointerviews, metoder og oversigter skal gøre materialet let at bruge i praksis.
På den måde bliver det grønnere valg både mere synligt og mere opnåeligt for dem, der planlægger studieturene.
Vi håber, I får nogle fede, grønne dannelsesrejser!
Beløb afsat af UBU-puljen: 95.000 dkk.
Projektperiode: Januar 2026 – september 2026 (igangværende)