Handling for fremtidens bæredygtige uddannelse
Hvordan kan studerende få større handlekraft i arbejdet med bæredygtig udvikling?
Med dette puljeprojekt vil vi udforske, hvordan kreative og eksperimenterende læringsformer kan styrke studerendes evne til at både forestille sig og realisere bæredygtige fremtider. Gennem 3-4 timers workshop arbejder de deltagerne med visualisering, idéudvikling og praktiske metoder, som kobler deres akademiske viden med konkrete handlingsprojekter på deres uddannelsessted.
Vi afholder workshops på både KU, RUC og Det Kongelige Akademi, hvilket giver os mulighed for at afprøve metoderne i fagligt og kulturelt forskellige studiemiljøer. Erfaringerne samles efterfølgende i et hæfte, der både beskriver processerne og rummer eksempler og refleksioner, så materialet kan bruges bredt på tvræs af diverse uddannelser og fagligheder.
Projektet vil forhåbentligt bidrage til at skabe mere mod, kreativitet og engagement blandt studerende, og giver uddannelserne nye greb til at arbejde med UBU i praksis. Tak for at workshoppe med os!
Beløb afsat af UBU-puljen: 125.000 dkk.
Projektperiode: Oktober 2025 – april 2026 (igangværende)