UBU‑seminarerne: Et fagligt åndehul i bæredygtighedens krydspres
UBU‑seminarerne er korte, skarpe faglige mødesteder for alle, der arbejder med uddannelse for bæredygtig udvikling. Her undersøger vi de særlige udfordringer, følelser og muligheder, som bæredygtighed bringer ind i undervisningsrummet. Seminarer afholdes fysisk, men optages, så de kan findes her til din fornøjelse.
Seminarerne sætter fokus på alt fra underviserrollen og håndtering af dilemmaer til kreativ pædagogik, praksisnære greb og nye perspektiver fra forskningen. Hver gang tager vi et aktuelt tema op, deler erfaringer og inviterer til dialog om, hvordan man kan skabe undervisning, der både rummer kompleksiteten og giver plads til håb, mod og handlekraft.
Kort sagt: UBU‑seminarerne er et åbent og inspirerende rum, hvor vi sammen bliver klogere på, hvordan bæredygtig dannelse kan fungere i praksis.
UBU-Seminar | På gyngende grund
Et kort seminar om underviserens rolle i bæredygtighedens krydspres. Her udforsker vi de dilemmaer, usikkerheder og følelsesmæssige spændinger, som opstår, når man underviser i bæredygtig udvikling, og hvordan man alligevel kan finde fodfæste og skabe meningsfulde læringsrum. Vi beklager julemusikken i baggrunden. Seminaret blev afholdt i december, og der var en sød gadespiller ude foran.