De små grønsorte haletudser svømmer lystigt rundt mellem hinanden i det lille plastikakvarie på hylden, så man får lyst til at skråle med på den gamle børnesang ”Bim bam busse”.

I Skt. Johannes Gården børnehave på Nørrebro i København er det blevet en fast forårstradition at hente haletudseæg fra en lokal sø, så børn og voksne kan følge den fascinerende rejse fra æg til haletudse – og til sidst sætte de bittesmå frøer tilbage i naturen.

Haletudse-forsøget er bare én af 60 aktiviteter, som indgår i det nye inspirationshæfte Bæredygtig dannelse i dagtilbuddet. Hæftet er udarbejdet af UBU-partnerskabet for Dagtilbud og indeholder ikke bare en masse spændende forslag til grønne aktiviteter, men også en række pædagogiske refleksioner og cases fra praksis samt et forskerperspektiv.

”Vi oplever, at mange pædagoger derude egentlig gerne vil arbejde mere med bæredygtighed og naturdannelse – men efterspørger mere viden og idéer til, hvordan de kan komme i gang,” fortæller Sanni Maria P. Korsgaard, der er tovholder på Dagtilbuds-partnerskabet og en af redaktørerne til udgivelsen.

Hun håber derfor, at hæftet kan være med til at skabe inspiration til, hvordan man kan bringe natur og klima ned i børnehøjde.

Rådnebure og bivokspapir

Mange pædagoger og forældre har sikkert prøvet kræfter med natur-krea, krabbefangst og karsedyrkning.

Men hvad med at bygge et såkaldt rådnebur på legepladsen, hvor børnene kan følge et dødt dyrs nedbrydning fra blød pelset ræv til knogler og muldjord? Eller lave tema om bier, hvor børnene fremstiller deres egne bivokspapirer til madpakken, som er mere miljøvenlige end stanniol og madpapir?

Som naturformidler i teamet Børn, Natur og Miljø i Københavns Kommunes Afdelingen for Bæredygtig Udvikling (ABU) møder Sanni Maria P. Korsgaard dagligt nysgerrige børn og engagerede pædagoger med masser af idéer til, hvordan de kan arbejde med bæredygtighed og naturdannelse.

”Der spirer allerede masser af gode initiativer ude i dagtilbuddene – og det forsøger vi at videreformidle i hæftet for også at vise, hvor meget der faktisk sker,” forklarer hun.

Omsorg for alt levende

Hun peger på, at nogle dagtilbud allerede arbejder med bæredygtighed som en naturlig del af hverdagen, mens det for andre stadig er et nyt – og måske abstrakt – begreb.

”Vi har forsøgt at ramme bredt, så det taler til alle. Det kan godt være, at nogle af de 60 eksempler vil være velkendte for nogle, men det har været vigtigt for os, at der er noget for enhver smag og erfaring,” forklarer Sanni Maria P. Korsgaard.

Men hvorfor skal små børn, der stadig bruger ble og sut, overhovedet beskæftige sig med abstrakte ”voksen-ting” som klima og bæredygtighed?

For de mindste børn handler bæredygtig dannelse om at få en masse konkrete, sanselige og kropslige erfaringer med naturen. Men det handler i høj grad også om omsorg, forklarer Sanni Maria P. Korsgaard. For bæredygtighed handler selvfølgelig om alt det grønne, om vores miljø og natur, men også om det sociale – om verdensomsorg.

”Børn skal ikke kun lære at drage omsorg for kloden og naturen, men også for hinanden. De skal lære om venskaber, og hvordan vi er forbundet med naturen – at alt levende har værdi.”

Sanni Maria P. Korsgaard fremhæver en artikel i inspirationshæftet, hvor forskerne Nanna Jordt Jørgensen og Katrine Dahl Madsen beskriver, at det handler om at opbygge omsorgsfulde naturrelationer til det ikke-menneskelige.

”Med andre ord: At vi ikke kun deler kloden med hinanden, men også med planter, træer, dyr og andre organismer,” understreger Sanni Maria P. Korsgaard.

Brug for fælles sprog

Når Sanni Maria P. Korsgaard taler med forskere og undervisere på professionshøjskolerne, fortæller de, at mange pædagogstuderede selv efterspørger mere viden om, hvordan de kan arbejde med bæredygtighed og naturdannelse.

Emnerne indgår allerede i læreplanstemaet om science, natur og udeliv, forklarer hun. Men hun mener, at der er brug for et fælles pædagogsprog om bæredygtighed og en forståelse af, at det er en del af den pædagogiske kernefaglighed.

”Mange pædagoger arbejder allerede – måske ubevidst – med det ude i praksis. Så det er vigtigt at understrege, at det ikke skal være et add-on med nye krav og arbejdsopgaver,” forklarer hun.

Det handler ifølge Sanni Maria P. Korsgaard om at tilføre noget dybde og perspektiv og være mere bevidst om at få sat ord på det, man laver, sammen med børnene. Og ikke mindst, hvilket natursyn, man giver videre til børnene.

Kompostormen Orla

Tilbage i Skt. Johannes Gården børnehave på Nørrebro glæder Maj-Britt Svendsen, der er pædagog og faglig koordinator, sig til at blive inspireret af det nye idéhæfte.

I børnehaven arbejder de i løbet af året med forskellige naturtemaer som krible-krable, fra jord til bord og laver små science-projekter.

”Vi har flere gange med stor succes lavet naturbingo på legepladsen med forstørrelsesglas og insektbokse, hvor vi griber børnenes nysgerrighed og støtter op om deres initiativer,” forklarer Maj-Britt Svendsen.

”Når de så finder en snegl på legepladsen, hjælper vi med at udvide deres sprog og naturforståelse ved at tale om, hvad forskellen er på en leopardsnegl og en plettet voldsnegl – og hvad en snegl mon spiser, og hvordan vi bedst kan passe på den.”

Børnehaven har også haft en naturvejleder ude for at hjælpe med at etablere en kompostbeholder på legepladsen.

”Hun havde materialer og brædder med til at etablere den – og en række spiselige og vilde planter og buske til legepladsen. Børnene var meget nysgerrige og ville ofte se til ormene nede i komposten. Og til vores ugentlige fredagsrock sang vi sangen om kompostormen Orla,” siger Maj-Britt Svendsen.

Tid er en mangelvare

Ifølge Maj-Britt Svendsen er det ikke mangel på lyst eller vilje, der gør, at nørrebrobørnehaven ikke laver endnu flere grønne naturprojekter. Det skyldes noget helt jordnært, som de fleste pædagoger formentlig kan genkende – nemlig mangel på tid.

”Forberedelsestid er en mangelvare – det et er jo tid væk fra børnene. Så for os er det afgørende, at en aktivitet er nem at stable på benene,” forklarer Maj-Britt Svendsen og fortsætter:

”Allerbedst er det, hvis en naturvejleder selv har materialerne med, så vi ikke skal bruge kostbar tid på at bestille ting hjem over nettet eller rende i byggemarkedet eller på genbrugsstationen.”

En anden udfordring er ifølge Maj-Britt Svendsen at få engagementet og bevidstheden til at leve videre, når projektet er slut.

”Ofte afhænger det af, at der er en af pædagogerne, der brænder for det og vil videreføre det. Vi kan som ledelse godt beslutte, at vi skal arbejde med noget, men hvis personalet ikke selv er engagerede i det, så smitter det heller ikke af på børnene,” understreger Maj-Britt Svendsen.

Personligt engagement er vigtigt

Det er noget, de kan nikke genkendende til i den integrerede institution Murergården, der også ligger på Nørrebro.

”Det handler meget om den enkelte pædagogs personlige interesser og engagement,” fortæller Anna Japsen, der er pædagog i børnehaven.

Hun har selv været på naturdannelseskursus for nogle år siden, og det gav hende ny energi og inspiration. Der er blevet brygget hyldeblomstsaft på legepladsen, dissekeret en fugl og slæbt en trangia med i skoven.

”Selvom vi har forholdsvis meget grønt hos os for en institution midt på stenbroen, gør vi meget ud af også at komme ud i naturen og besøge byens naturcentre,” fortæller hun.

Ligesom Maj-Britt Svendsen, oplever hun, at det er svært at få tid til nye og måske tidskrævende projekter. Ofte har hun brugt sin fritid på at forberede nye aktiviteter.

”Det gør helt klart en forskel, når der findes konkrete idéer og materiale, man nemt kan gå til. Det er meget lettere at komme i gang, når andre allerede har lavet de indledende øvelser,” fortæller Anna Japsen, der derfor er begejstret for, at UBU-partnerskabet for Dagtilbud nu har udgivet et inspirationskatalog.

Hun håber, at det kan få flere af hendes kollegaer til at kaste sig ud i arbejdet med natur og bæredygtighed.

”Børn griber det, vi voksne viser et engagement i. Vi står midt i en klimakrise, som kommer til at ramme børnene, når de vokser op. Så det er vigtigt, at de bliver dannet til at passe på jorden og naturen – og forhåbentlig kan gøre det lidt bedre end vores generationer har formået,” understreger Anna Japsen.