Gymnasieskolernes Klimaalliance skal fremtidssikres. Derfor får alliancen nyt liv fra 1. august, hvor organisationen Chora 2030 overtager rollen som tovholder.

Klimaalliancen blev etableret af to rektorer og en vicerektor i 2020 for at styrke den grønne læring og videndeling på tværs af landets gymnasier. De første år blev alliancen drevet af frivillige kræfter, men siden 2022 har netværket været organiseret i Danske Gymnasier og finansieret af en driftsbevilling fra Villum Fonden, som nu udløber.

Hos Chora 2030 glæder man sig til opgaven. Organisationen står blandt andet bag 2030 Skoler, der er en verdensmålscertificering med primært fokus på grundskoler og voksenuddannelser (VUC). Og direktør Kristine Tolborg ser derfor frem til nu i højere grad også at kunne understøtte gymnasiernes arbejde med bæredygtighed og klima. Det er en bunden opgave, som peger ind i gymnasiernes dannelsesopgave, siger hun.

”Vi glæder os til at samarbejde med de mange gymnasier rundt om i landet, der gerne vil udvikle fagene og didaktikken, så eleverne får en dybere forståelse af natur- og klimakriserne – og samtidig styrker deres bæredygtige dannelse, forestillingsevne og handlekompetence,” lyder det fra Kristine Tolborg.

Gymnasieskolernes Klimaalliance står bag populære initiativer som Gymnasiernes Klimahandledag hvert år i september samt en række inspirations- og undervisningsmaterialer, der i dag er frit tilgængelige på netværkets website.

Materialerne vil blive flyttet til en ny underside på Danske Gymnasiers hjemmeside, mens det er op til de enkelte gymnasier, der hidtil har deltaget i Klimahandledagen om, og hvordan de vil videreføre den.

”Når den nye Klimaalliance er kommet godt i gang, vil vi drøfte med medlemmerne, om de ønsker, at Klimaalliancen skal facilitere Klimahandledagen eller et lignende fælles initiativ fremadrettet,” forklarer Kristine Tolborg.

Den nye Klimaalliance vil dog primært have fokus på det praksisnære, herunder udviklingen af fagene og videndelingen imellem gymnasielærerne.

Faglige udviklingsdage og sparring

Klimaalliancen tæller lige nu over 100 gymnasier fra hele landet. Det har hidtil været gratis at være medlem, men for at sikre en stabil finansiering og drift, vil der fra august være et deltagergebyr.

Kristine Tolborg erkender, at det få nogle gymnasier til at falde fra.

”Det vil naturligt være de mest engagerede gymnasier, der fortsætter i alliancen. Hvis vi i løbet af i år kan få 20 gymnasier med ombord, er det en god start. Og så kunne det være fedt at komme op på 50 næste år,” siger hun.

Tidligere henvendte klimaalliancen sig primært til de almene gymnasier, men man vil nu forsøge at nå lidt bredere ud, så alle gymnasiale uddannelser kan se sig selv i netværket.

Men hvad får man som gymnasie egentlig ud af at melde sig ind i en klimaalliance?

”Man får ny viden og inspiration fra forskere og eksperter og mulighed for at sparre og videndele med andre undervisere,” forklarer Kristine Tolborg.

I 2030 Skoler er netværket mest foregået online, men i Klimaalliancen vil man også invitere til to årlige faglige udviklingsdage, der skal sætte fokus på udvalgte fag.

”Mange faglærere kan måske have en følelse af at stå lidt alene på sit gymnasium. Så vi håber, at det kan styrke både faglærerne og undervisningen i de enkelte fag, når de kan mødes på tværs af landet og dele erfaringer og inspirere hinanden,” siger Kristine Tolborg.

Tænke klimaundervisning bredere

Hun oplever, at der allerede er en del fokus på undervisning og viden om klimaløsninger. Der er derfor behov for at løfte blikket lidt op og fokusere på de problematikker, der handler om hele vores liv, lyder det.

”Vi skal tænke klimaundervisning bredere, så vi også får en samtale om de økologiske kriser og planetære grænser. Det vil ruste vores børn og unge bedre til at forstå vores egen eksistens og relation til omverdenen,” forklarer Kristine Tolborg.

Samtaler om, hvorfor vi som mennesker er landet, hvor vi er, og hvor vi gerne vil hen som samfund, er vigtige at have – og dem kan man have i mange fag og med udgangspunkt i mange fagligheder, mener hun.

”Når man kan have en dialog med eleverne om, at det samfund vi har i dag, det har vi selv skabt – og det kan vi derfor også lave om, hvis vi vil – så styrker vi deres handlekraft og forestillingsevne om en alternativ fremtid,” understreger Kristine Tolborg.

Hun ser også en bevægelse i samfundet væk fra det individuelle niveau og ansvar i form af skraldesortering og kødfrie dage – og til det kollektive, hvor vi opfatter klimakrisen som et fælles ansvar og opgave, der skal løses i fællesskab.

Fællesskab gør stærk

En betragtning, som vækker genklang hos en af klimaalliancens oprindelige initiativtagere, nemlig Anette Hestbæk Jørgensen, der er rektor på Aurehøj Gymnasium.

”Jo flere, man står sammen, jo stærkere står man også. Det var også derfor, vi dannede Klimaalliancen – for at kunne støtte og styrke hinanden,” forklarer hun.

Hun håber, at de med relanceringen af netværket både kan sikre en bæredygtig og stabil drift og styrke fokus på fagligheden i fagene – og ikke mindst deres sammenspil.

Hun er inspireret af den danske professor Katherine Richardsons arbejde med planetære grænser og ’Earth System Science’ – en videnskabelig tilgang, der opfatter Jorden som et komplekst sammenhængende system, hvor vores menneskelige aktiviteter spiller sammen med fysiske, kemiske og biologiske processer og former klodens miljømæssige tilstand.

”Når vi sætter alle fagdiscipliner i spil og ser, hvordan de spiller sammen, bliver det også lettere for eleverne at forstå de komplekse sammenhænge i samfundet – og dermed også, hvordan de kan handle på problemerne,” forklarer Anette Hestbæk Jørgensen.

Håbet med den nye alliance er også, at medlemmerne kan gå sammen om større fondsansøgninger og projektudvikling sammen med Chora 2030, forklarer hun.

”Lige nu er der for eksempel gang i et spændende naturgenopretningsprojekt med etablering af historiske stenrev i Øresund. Det er oplagt, at gymnasier i lokalområdet går sammen om at undersøge, hvordan projektet kan bruges aktivt i undervisningen,” siger Anette Hestbæk Jørgensen.