Hvad undersøger I helt konkret – og hvorfor er det vigtigt netop nu?

I første del af projektet ”Kultiveret vild natur/Cultivated Wilderness” undersøger ph.d.-stipendiat Milad Bahadori hvordan naturgenopretning diskuteres og forhandles på sociale medier, særligt i debatter om udsætning af store dyr som heste og kvæg i indhegnede naturområder.  Projektet har blandt andet fokus på, hvordan disse debatter kan medføre konflikter og modstand blandt borgere. Et godt eksempel er Facebook-gruppen ”Stop vanrøgt af dyr bag hegn”, hvor medlemmerne deler billeder, fortællinger og kritik af rewildingprojekter og myndigheder – ofte med udgangspunkt i konkrete observationer af dyr i indhegninger. Disse grupper fungerer som såkaldte modoffentligheder – alternative digitale rum, hvor deltagere producerer og cirkulerer følelsesladede modfortællinger om dyrevelfærd, naturforvaltning og rewilding i opposition til officielle vurderinger og dominerende narrativer. Undersøgelsen er særlig relevant netop nu, fordi rewilding fylder stadig mere i både naturpolitik og offentlig debat i Danmark, samtidig med at sociale medier spiller en central rolle i at forme og intensivere konflikter, mistillid og polarisering omkring grøn omstilling og naturforvaltning.

Lektor Martin Hauberg-Lund Laugesen leder anden del af projektet, der i forlængelse af Milads ph.d.-projekt undersøger, hvordan lokale naturparker kan bruges som læringsrum i skolernes arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling. Gennem empiriske studier undersøger han i tæt dialog med praksis (lærere, lokale ildsjæle og elever), hvordan naturparker kan styrke elevers økodannelse (ecological literacy) – dvs. kombinationen af deres faglige forståelse af samspillet mellem mennesker, natur og miljø og deres evne og vilje til at omsætte denne forståelse i regenerative handlinger. Feltarbejdet skal danne grundlag for, at der kan udvikles nye begreber og teorier om bæredygtighedsdidaktik med særligt fokus på naturgenopretning på lokalt plan.

Projektet ”Kultiveret vild natur/Cultivated Wilderness” er vigtigt, fordi forskning peger på, at der er et stort uudnyttet potentiale i undervisning, hvor eleverne med afsæt i regenerative handlinger får direkte sanselig og følelsesmæssig kontakt med naturen. Afsættet for projektet er hypotesen om, at sådanne undervisningsformer vil kunne styrke elevernes læring og udvikling markant sammenlignet med andre mere konventionelle former for bæredygtighedsundervisning. Især når det gælder økodannelse og følelsen af forbundethed til naturen. Begge dele er vigtige forudsætninger for, at børn og unge lærer at tage vare på vores allesammens naturgrundlag og får demokratisk selvtillid til at blive aktive medborgere i samfundet.

Det man ikke elsker, tager man heller ikke ansvar for. Forskningsprojektet tager derfor udgangspunkt i, at didaktisk veltilrettelagt og fagligt meningsfuld undervisning, hvor eleverne deltager aktivt i naturgenopretning, har et stort potentiale for at bidrage til netop disse aspekter af skolens bæredygtighedsundervisning i og på tværs af fag.

Hvad er jeres motivation for at gå ind i netop denne problemstilling?

Vi undrede os over, hvorfor så stor en del af bæredygtighedsundervisningen i grundskolen fortsat bliver gennemført som traditionel klasserumsundervisning med fokus på vidensformidling og opgaveløsning enten individuelt eller i grupper. Og vi undrede os over, hvorfor så mange menneskers sympati med naturen manifesterer sig i form af forholdsvis stærkt følelsesmæssig identifikation med mellemstore hobby- og kæledyr som heste og hunde. Hvad skal der mon undervisningsmæssigt til for, at flere kommer til at føle sympati for og beskyttertrang overfor mikroorganismer, planter og lokalmiljøers økologiske dynamik som helhed?

Vi ved, at undersøgende, problemorienteret og sanseligt-følelsesmæssigt engagerende undervisning, der finder sted på steder med direkte relevans for bæredygtighedsdagsordenen, bidrager aktivt til at højne kvaliteten af skolens grønne undervisning.

Projektet bygger derfor på en undren om, hvorvidt naturgenopretning som en konkret og lokalt forankret aktivitet kan leve op til de kriterier, der kendetegner bæredygtighedsundervisning af høj kvalitet. I så fald kan naturgenopretning være en oplagt aktivitet, som flere skoler kunne indarbejde i deres bæredygtighedsundervisning i løbet af året. I projektet vil vi derfor undersøge, hvordan dette kan gøres i praksis og på forskellige gode måder.

Hvad håber I, at resultaterne kan være med til at ændre konkret på i praksis?

Vi håber, at projektet kan give skoler og uddannelsesinstitutioner konkrete eksempler på, hvordan naturgenopretning kan bruges i undervisningen og styrke arbejdet med bæredygtighed blandt børn og unge på fagligt relevante måder. Og at mange flere unge dermed kan få et værdifuldt og meningsfuldt forhold til naturen og udvikle en langt mere kvalificeret og mere håbefuld holdning til klimakrisen, biodiversitetskrisen og grøn omstilling i det hele taget.

Når vi sammen skaber grønne forandringer lokalt, kan vi styrke både hinanden og vores fælles handlekraft i arbejdet for et bæredygtigt samfund, hvor vi ikke overbelaster kloden, men lever inden for de planetære grænser og samtidig passer på naturgrundlaget – til gavn for både mennesker og naturen som helhed.

Vil du vide mere om forskningsprojektet?

Martin Hauberg-Lund Laugesen på 29 89 90 62 eller mhl@sdu.dk og læs mere på www.sdu.dk/da/forskning/cuhre/forskning/wp2