”Regnen glider stille ned ad ruden i lange spor, der deler lyset. Inde i klasselokalet står eleverne bøjet over deres forsøgsopstillinger. Temaet er vandets kredsløb. Sand. Muldjord. Ler. Eleverne tager tid på nedsivningen, skriver tallene ned, kontrollerer og måler igen. En dreng ser kort mod vinduet, som om han havde glemt noget. Og vender tilbage til sit stopur. Kredsløbet fortsætter udenfor, hvor regnen tungt rammer jorden.” 

Det naturfag, som folkeskolens elever møder fra første klasse, har glemt både naturen og eleverne. Det mener fire undervisningseksperter og naturfagslærere. De har derfor skrevet bogen Manifest for et andet naturfag, der udkom i marts. 

Citatet herover stammer fra bogen og er essensen af forfatternes kritik og opråb. Faget natur/teknologi er blevet så gennemsyret af mål, rammer og planer, at eleverne mister deres naturlige nysgerrighed, mener de. 

”Alt for mange børn mister interessen for naturfagene, fordi de ikke helt analogt får lov at opleve naturen med deres egne sanser, krop og følelser,” forklarer Thomas Ziegler Larsen, en af manifestets forfattere, der er daglig leder af Naturcenter Amager Strand. 

Og det er selvom flere store fonde gennem de seneste mange år har sprøjtet milliarder af kroner i netop naturfagsundervisningen. Det massive fokus og investeringer har medvirket til, at naturvidenskab og teknologi fylder alt for meget i et fag, der i stedet burde udfolde naturen, mener Thomas Ziegler Larsen. 

Der er derfor behov for et naturfag, hvor man lærer sig selv og sin omverden at kende i sin egen ret.  

”Undervisningen tager udgangspunkt i begreber og repræsentationer, som eleverne ikke nødvendigvis kommer ud at sanse og opleve. På den måde glemmer vi både naturen og eleverne, fordi de bliver afkoblet fra deres levende, sansende møde med naturen, som er livsvigtigt,” understreger han. 

Det massive fokus på naturvidenskab er ifølge Thomas Ziegler Larsen paradoksalt nok kontraproduktivt.  

”Vi starter undervisningen i fagenes abstrakte top – i modeller, begreber og systemer – i stedet for der, hvor interessen faktisk opstår: I elevernes direkte møde med naturen.” 

Der er selvfølgelig mange lærere, der tager deres elever med ud i naturen, medgiver Thomas Ziegler Larsen. Men alt for meget naturfagsundervisning foregår i et klasselokale, hvor elever lærer om naturen gennem en bog eller via en skærm.  

”Hvis det går vildt for sig, så henter læreren måske en udstoppet fugl fra glasskabet,” som han siger. 

Vi er selv natur

Hvis vi skal løse de galopperende kriser med klima og biodiversitet, skal vi som mennesker erkende, at vi selv er natur – og det skal undervisningen afspejle, mener Thomas Ziegler Larsen. 

”Vi placerer i dag os selv uden for naturen – naturen gøres til noget, vi kan forbruge, forvalte eller redde, og det natursyn er undervisningen i dag med til at forstærke.” 

De fire manifest-forfattere mener, at undervisningen i dag er bundet op på en nytteværdi og målstyring, der handler mere om at rekruttere fremtidig arbejdskraft til de naturvidenskabelige fag og uddannelser end om at skabe en relation til naturen.  

”Vi har ikke et naturfag i den danske grundskole i dag,” siger Thomas Ziegler Larsen. 

”Vi har et fag, der på en gang skal rumme naturen, al menneskeskabt teknologi og nu også den digitale teknologiforståelse. Det bliver et fag, der bevæger sig i for mange retninger – og læreren ender med at sætte kryds, når målene er gennemgået. Men giver det eleverne et forhold til de arter og den natur, de lærer om?” spørger han retorisk. 

Der er brug for at vende fuglekikkerten mod alt det, der er unyttigt, mener han. For faget natur/teknologi ekskluderer i dag en stor gruppe børn, fordi det i dag i høj grad er bundet op på de tekniske videnskabers iboende sandhed om rigtigt og forkert. 

”Når man altid skal kunne sætte to streger under et bestemt resultat, er der ikke meget plads til elevernes egne oplevelser, erfaringer og fortolkninger, hvor alle jo ellers kan være med,” forklarer Thomas Ziegler Larsen. 

Han understreger, at de fire forfattere ikke er imod naturvidenskab. Det handler snarere om, hvornår det giver mening at introducere teknologi og naturvidenskab i undervisningen. 

”Det er nødvendigt, at eleverne starter med at skabe en relation til naturen gennem kroppen og sanserne, som kan danne fundamentet for, at de senere kan arbejde med teknologi og videnskab. Erfaringen må komme før forklaringen,” understreger Thomas Ziegler Larsen og uddyber: 

”På et tidspunkt har eleverne undersøgt naturen så meget med deres egne sanser, at de har brug for at bygge viden og teori på – og at en lærer guider dem til et nyt vidensniveau.” 

Hvorfor lære om dybhavet?

I manifestet opstiller forfatterne seks dogmer for et andet naturfag. Eleverne skal ud af klasselokalet, og der skal være plads til det spontane, mener de blandt andet (se faktaboks). Og det kræver en række fravalg. 

”Man kan jo starte med at fravælge alt det, som eleverne ikke selv kan komme ud og sanse med deres egen krop. Er det nødvendigt at vide alt muligt om dybhavet eller solsystemet, hvis vi kun kan læse om det i en bog, men ikke kan mærke det?” understreger Thomas Ziegler Larsen og uddyber: 

”Hvorfor ikke vente med at tale om solen til en dag, hvor den brænder på kinderne og kaster skarpe skygger – så det bliver en del af børnenes levede erfaring og ikke bare et objekt i en lærebog?”  

Men er der ikke en risiko for, at jeres tilgang bliver for løs og abstrakt for mange lærere? Eller at undervisningen kommer til at afhænge af den enkelte lærers engagement og kompetencer? 

”Jeg har kendt mange dygtige lærere gennem tiden, der har mistet gejsten, fordi alt bliver sat i kasser og mål og planer. En kompetent lærer er netop én, der kan gribe dagen og handle på det, der sker – det er ikke løshed, det er faglighed. ” forklarer Thomas Ziegler Larsen. 

Han mener, at det bygger på en grundlæggende misforståelse af, hvad undervisning er, hvis man tror, at læreren kan hælde viden på eleverne som benzin på en bil – og så kan de det bare. 

”Sådan fungerer det ikke, så hvorfor er det sådan, vi bliver ved med at undervise i naturfag?” spørger han og fortæller, at de indtil videre kun har fået positiv feedback fra de lærere og undervisere, der har læst manifestet. 

Undersøge regnvejr – indendørs 

Netop nu er et større arbejde med at forny alle folkeskolens fag i gang – den såkaldte Fagfornyelse – og om få måneder fremlægger fagudvalgene råudkast til nye fagplaner.  

Der er derfor lige nu momentum for mere gennemgribende ændringer af natur/teknologi – og det momentum håber Thomas Ziegler Larsen, at fagudvalget vil gribe til at rydde op i et fag, der aldrig har fungeret.  

”Vi skal give faget tilbage til lærerne og skære ned i mål og indholdsområder, så lærerne får mere luft og tid til det spontane og uforudsete. De skal have mulighed for at gribe dagen og kunne agere på en stemning eller vejret,” siger han og bruger citatet, der indledte denne artikel som eksempel: 

”Hvorfor skal eleverne sidde indenfor og undersøge regnvands nedsivning i en kolbe, hvis det regner udenfor? Det er jo helt hul i hovedet!”  

De fire forfattere har selvfølgelig sendt manifestet til medlemmerne af fagudvalget for natur/teknologi, og Thomas Ziegler Larsen håber, at de læser og lytter med. 

”Jeg håber, at de nye fagplaner får mod til at behandle bæredygtighed som en erkendelse frem for en handlekompetence. At vi selv er natur og en del af de samme kredsløb, som vi forsøger at beskytte. Den indsigt kan man ikke træne sig til, den skal opleves,” siger han. 

Natur og teknologi er ikke modsætninger

Og netop forpersonen for fagudvalget for natur/teknologi, Elzebeth Berg Wøhlk, adjunkt på Københavns Professionshøjskole, har faktisk allerede haft fingre i Manifest for et andet naturfag.

”Det er kun godt, at nogen tager samtalen op, for faget udvikler sig kun, hvis vi tør tage debatten – også om de ting, vi kan være uenige om,” siger hun.

Hun mener, at de fire forfattere giver faget en lidt hård medfart og drager nogle lidt forhastede konklusioner, da vi ikke har ret meget systematisk forskningsbaseret viden om natur/teknologi i dag.

Hun anerkender dog ønsket om, at eleverne skal have flere sansende oplevelser i naturen.

”Jeg synes, at de har nogle gode pointer om, at eleverne skal mere ud af klasseværelserne – det er der generelt en stigende interesse for, da det både kan styrke læring og trivsel og fremme en mere bæredygtig adfærd,” siger Elzebeth Berg Wøhlk.

Men hun anfægter, at de fire forfattere opstiller en modsætning mellem natur og teknologi og naturvidenskab.

”I 2026 giver det ikke mening at tale om natur uden at tale om teknologi – og samspillet mellem dem. Vi er nødt til at forholde os til, at det er to sider af samme mønt, for teknologien både påvirker og bliver påvirket af naturgrundlaget, og det er en grundlæggende sammenhæng, som eleverne skal lære om,” siger hun.

Det betyder også, at teknologi ikke kommer til at fylde mindre, men mere i de nye fagplaner, forklarer hun. Og hun håber, at lærerne kan se sammenhængen i fagplanen mellem natur, teknologi og mennesket.

”Men derfor kan lærerne selvfølgelig godt tage kritisk stilling til teknologi – og ikke mindst, hvordan og hvornår det skal bruges i undervisningen.”

Plads til fordybelse

Elzebeth Berg Wøhlk påpeger også, at en stor del af de lærere, der underviser i natur/teknologi, ikke er uddannede lærere og derfor måske i højere grad har brug for rammer og planer for undervisningen.

”De griber nok de dele af fagligheden, som de er tryggest ved – og det er ikke nødvendigvis at stå med bare tæer og mærke græsset,” siger Elzebeth Berg Wøhlk, der også mener, at den måde skolen er organiseret på i dag, kan være en barriere.

”Mange steder har én lærer natur/teknologi i én lektion, og det skaber ikke gode rammer for at komme ud i naturen.”

Incitamentet bag Fagfornyelsen er derfor også ifølge Elzebeth Berg Wøhlk at skabe mere rum til fordybelse og lærernes egne initiativer ved at skære drastisk ned i antallet af obligatoriske emner og mål – i tråd med flere af manifestets dogmer.

”I fagudvalget er vi også en del af den strømning, der gerne vil betone børns primære sansninger og møder med den nære natur. Og så håber vi, at naturcentrene og andre aktører vil understøtte lærernes arbejde med spændende forløb og materialer.”