Nyhed

27. marts 2026

”Vi vil udfordre lærernes natursyn”

Vi skal tænke uddannelse på en helt ny måde, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, lyder det fra forsker Birthe Lund, der sammen med elever og lærere fra Nyborg Gymnasium vil gentænke grøn undervisning.

Anne Burlund

Journalist

Om forskningsprojektet

Hvad?

Forskningsprojektet ”Dannelse og bæredygtighed i gymnasiet”

Hvem?

Birthe Lund, cand.mag, lektor og ph.d. på Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, Lise Lundsgaard Christensen, cand.mag. og master i læreprocesser med specialisering i didaktik og professionsudvikling og Mads Rokkjær Hammer, uddannelsesleder på Nyborg Gymnasium.

Projektet er finansieret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitets pulje til grøn efteruddannelse på gymnasier.

Hvornår?

2026-2028

Hvad undersøger I helt konkret – og hvorfor er det vigtigt netop nu?

Bæredygtighed er blevet skrevet ind i bekendtgørelsen for gymnasiet, og i dette projekt vil vi derfor arbejde med, hvordan undervisningen kan leve op til både de faglige mål og kravet om bæredygtighed. Vi vil også undersøge, hvordan man kan udvikle undervisning, der både styrker elevernes faglige viden og dannelse ved at arbejde med bæredygtighed på tværs af fag.

Det gør vi ved at opkvalificere og efteruddanne en gruppe på 20 lærere fra både humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsfaglige fag på Nyborg Gymnasium. De deltager i et forløb, hvor de får støtte og redskaber til at udvikle og afprøve deres egne undervisningsforløb i praksis. Undervejs undersøger vi sammen, hvilke udfordringer vi møder, og hvordan undervisningen kan blive bedre.

Når man arbejder med bæredygtighed i undervisningen, opstår der både didaktiske og pædagogiske udfordringer. Nogle elever oplever klimaangst og lærere kan være i tvivl om, hvordan de skal undervise i emnet og mener, at der allerede er for meget stof, de skal nå.

Derfor er der brug for at udvikle en ny måde at tænke undervisning på – en bæredygtighedspædagogik, der rækker ud over de enkelte fag. Vi er især optaget af at skabe undervisning, der giver plads til elevernes egne tanker om fremtiden, på en måde der ikke skaber passivitet, men i stedet giver dem lyst til at deltage og handle. Det kræver en ny didaktisk tilgang.

Hvad undrer I jer over, og hvad er motivationen for at gå ind i netop denne problemstilling?

Vi har en antagelse om, at begreberne ”bæredygtighed” og ”bæredygtig handlen” bliver formet indholdsmæssigt af måden, vi taler om det på. Det betyder også, at både lærere og elever må komme med input til, hvordan vi skal forstå og fortolke bæredygtighed og udfordringer forbundet med dette.

Vi er inspireret af den tyske professor i pædagogik Wolfgang Klafkis dannelsesorienterede didaktik om, at den måde vi lærer og optager fagligt stof på, også er forbundet med vores følelser. Vi går ud fra, at elevers udvikling af bæredygtig handlekompetence, afhænger af at stoffet opleves som meningsfuldt for dem. Det, der har personlig betydning, er også det, der kan påvirke deres valg og få dem til at handle mere bæredygtigt.

Hvis vi skal lykkes med bæredygtig omstilling, er vi derfor nødt til at tænke uddannelse på en ny måde. V tager i udgangspunkt i Gert Biesta og hans teori om verdensvendt uddannelse, hvor undervisning ikke kun handler om fag viden, men også om, hvordan eleven forholder sig til verden -og lysten til at eksistere i verden.

Vi bruger særligt hans begreb mellemzonen, som er et rum i undervisningen, hvor eleverne kan arbejde med de svære spørgsmål i mødet med verden og samtidig give plads til deres egne følelser og tanker, uden at gøre det til centrum i undervisningen.

Hvad håber I, at resultaterne kan være med til at ændre konkret på i praksis?

Der er global politisk enighed om, at uddannelser skal være med til at udvikle elever, der kan tænke kreativt, kritisk og handle i verden. Både OECD og EU-Kommissionen peger på uddannelsernes dannende rolle og lægger vægt på, at elever skal udvikle både viden og holdninger, så de kan leve mere bæredygtigt.

Men det er en pædagogisk balancegang, da undervisningen ikke må pådutte eleverne en specifik bæredygtighedsforståelse. I stedet skal den give plads til, at de selv kan tage stilling. Projektet kan derfor bl.a.  udfordre lærernes syn på natur og bidrage til at udvikle nye begreber og måder at undervise på, så eleverne kan udvikle sig til kritisk tænkende, kreative og handlekraftige mennesker.

Forløbet tager udgangspunkt i lærernes egne forståelser af bæredygtighed i relation til deres fag og faglighed. Og formålet er, at lærerne skal udvikle, afprøve og justere deres undervisning undervejs i forløbet.

Projektet skal bidrage til, at lærere får en bedre forståelse af, hvordan deres fag kan styrke elevernes viden og kompetencer, så de kan handle bæredygtigt. Vi har også en forventning om, at de lærere, der deltager i projektet, udvikler tværfaglige undervisningsforløb, der kan bruges af andre og bidrage til fælles refleksion og udvikling af undervisningen.

 

Vil du vide mere om forskningsprojektet?

Birthe Lund: 22 66 13 54 eller bl@learning.aau.dk

Mads Rokkjær Hammer: 63 25 52 04 eller mrh@nyborg-gym.dk

Lise Lundsgaard Christensen: lc@vge.dk

SERIE: Forskeren fortæller

Artikelserien Forskeren fortæller skal bringe aktuel UBU-forskning tæt på praksis. Serien giver praktikere og andre interesserede adgang til forskningsviden, der kan bruges direkte i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling. Samtidig giver serien forskere mulighed for at få deres viden set og anvendt dér, hvor den gør en reel forskel.

Læs også