Over de næste 30 år kommer Danmark og verden til at opleve en enorm transformation, når vi skal omlægge alle sektorerne i vores samfund fra sort til grøn. Meget af det arbejde, der skal drive den bæredygtige omstilling, er allerede i gang, og vi ved i grove træk, hvordan forandringen skal se ud på den lange bane. Det svære er selvfølgelig at lave omstillingen i praksis.

”I fremtiden skal samfundet kunne det samme, vi kan i dag, men med nul udledninger af drivhusgasser og blot en tiendedel af andre miljøbelastninger. For at klare det, er der helt klart nogle nye ting, vi skal kunne,” siger Michael Z. Hauschild, der er professor og sektionsleder for bæredygtighedsvurdering ved DTU Management. ”Og ingeniører skal spille en helt central rolle i at udvikle de ting.”

Michael Z. Hauschild peger på, at store dele af verdens befolkning bliver mindre og mindre fattig og i større grad bevæger sig mod middelklassen, hvor deres forbrug bliver højere. Samtidig bliver vi flere og flere på planeten, indtil befolkningen på nærmer sig 10 milliarder mennesker hen imod midten af århundredet.

”Og samtidig med den udvikling skal vi levere en voldsomt reduceret belastning på vores omgivelser,” siger han.

Derfor opruster DTU nu på bæredygtighedsfronten. Bæredygtighed er blevet en central del af universitetets overordnede strategi, og nu kommer det også ind i undervisningen.

Teknologi påvirker samfundet

En masse ingeniører har selvfølgelig alle dage arbejdet med at reducere miljøpåvirkningen – ved at udvikle vindmøller, elbiler, robotter til affaldssortering, bedre isolering, røggasfiltre og titusind andre løsninger, der er grønnere end de eksisterende teknologier. Men det er mere kommet af, at man som ingeniør tilfældigvis arbejdede med en grøn teknologi, end at bæredygtighed som sådan var en kernekompetence hos alle ingeniører, fortæller Michael Z. Hauschild.

Derfor er det nu en obligatorisk kompetence for alle studerende på DTU at lære at arbejde med bæredygtighed. Siden januar er alle ingeniørbachelorstuderende på civilingeniøruddannelsen begyndt at lære, hvordan man kan vurdere påvirkningen og indvirkningen fra teknologi og teknologiudvikling på omgivelserne – ikke bare på miljøet, men også på resten af samfundet. Det sker både med livscyklusvurdering af teknologierne og ved verdensmålsscreening.

Verdensmålene er en oplagt metode til at vurdere bæredygtighedsimplikationer, forklarer Michael Z. Hauschild. Det er nærmest en checkliste for at undersøge miljømæssige og sociale påvirkninger af teknologiudvikling

”Og det er klart, at teknologi har sociale impacts,” siger han.

Hvis en ingeniør udvikler en vandpumpe, der kan skaffe vand til tørkeramte områder, vil det ikke bare påvirke miljøet, mene også menneskers liv og levestandard. Og en masse teknologi har også negative påvirkninger, fx hvis de leder til øgede udledninger af drivhusgasser og andre affaldsstoffer, men også hvis de leder til rovdrift på ressourcer eller brud på rettigheder.

En del af løsningen

Noget af arbejdet på DTU er mere oplagt at screene for bæredygtighedsimplikationer end andet, siger Michael Z. Hauschild. De Ph.d.-studerende på DTU er også begyndt at arbejde med Verdensmålene, og det er nu et krav, at alle Ph.d.-studerende på DTU skal lære at vurdere deres forskning i forhold til målene, selvom det ikke altid er nemt, hvis der er tale om grundforskning.

”Vi har en Ph.d.-studerende på DTU Space, der udvikler en metode til at undersøge atmosfæren på planeter uden for vores solsystem. Hvad er det nu lige for et Verdensmål, der passer til den type forskning?”

Men helt generelt giver det mening for de studerende at lære at bruge Verdensmålene som en metode til a vurdere bæredygtighed og påvirkning fra teknologi, siger han.

”Det er virkelig noget, der giver mening for den unge generation at arbejde med. Når vores studerende kan se sig selv som en del af løsningen i stedet for en del af problemet, så er det stærkt motiverende for dem.”