Nyhed

2. juni 2026

”Hvem ejer egentlig en smuk sten i vandkanten?”

Hvordan kan naturbørnehaver bruge vandaktiviteter, dialog og fællesskab i naturen til at styrke børns engagement og handlekraft? Det har Birgitte Theilmann undersøgt.

Anne Burlund

Journalist

Om forskningsprojektet

Hvad?

Forskningsprojektet “Water water everywhere” undersøger om vandaktiviteter – på tværs af naturbørnehaver i Sverige, Norge og Danmark – kan fremme udviklingen af bæredygtige læringsmiljøer med fællesskaber og forbundethed i centrum.

Hvem?

Det nordiske forskningsfællesskab NORNAK med deltagelse af følgende forskere: lektor og ph.d. Kari Anne Jørgensen Vittersøe, Oslomet (Norge), lektor og ph.d Evi Petersen, Oslomet (Norge), docent Olav Bjarne Lysklett, Dr. Mauds Minde, Trondheim (Norge), lektor og ph.d. Marie Fridberg, HKL (Sverige), professor Thomas Berry, HKL (Sverige), lektor og ph.d. Hanne Værum Sørensen, VIA UC (Danmark) og lektor og ph.d. Birgitte Theilmann, VIA UC (Danmark).

Projektet er finansieret af Nordplus.

Hvornår?

2024-2025

Hvad har I helt konkret undersøgt – og hvorfor er det vigtigt netop nu?

Vi har undersøgt om pædagogisk praksis i naturbørnehaver – med vandaktiviteter i centrum – kan bidrage til at integrere bæredygtige perspektiver som en naturlig del af hverdagen.

Projektet er gennemført som aktionsforskning, hvor forskere fra Sverige, Norge og Danmark i samarbejde med en række pædagoger i naturbørnehaver har designet projektet. Projektet afspejler derfor både en interesse fra praksisfeltet og en forskningsmæssig interesse i at undersøge, hvordan dagtilbud kan skabe bæredygtige læringsmiljøer.

Vi fandt ud af, at vandaktiviteter på flere måder kan understøtte en bæredygtig pædagogik – blandt andet ved at styrke børns forståelse af verden omkring dem. Blandt andet så vi, hvordan en gruppe børn fulgte fiskehejrens liv i og omkring en nærliggende sø og fik en forståelse for, hvordan fiskene i søen udgør føden for fiskehejren. Men samtidig var de også opmærksomme på, at snusposer, cigaretskod og plastik i søen truer fiskenes habitat, selvom en dreng godt nok konstaterede, at måske må vandflasker gerne ligge i søen ”for hvis nu fiskene bliver tørstige.”

Projektet viste også, hvordan børns handlinger og engagement bliver udviklet gennem dialog og diskussion. Et barn fandt eksempelvis en flot sten i vandkanten og viste den til en gruppe børn. Et andet barn forsøgte at tage den fra ham, og de diskuterede, hvem der egentligt ejede stenen, indtil et tredje barn konkluderede: ”Ingen ejer stenen. Det er naturens.”

Igennem projektet fandt vi ud af, at fællesskaber i sig selv og fællesskabende praksisser går igen i vandaktiviteterne. En børnegruppe arbejdede igennem flere måneder sammen om at udhule en træstamme for at kunne sætte den i elven og få den til at sejle. Idéen var udviklet og drevet af børnene selv, men understøttet af pædagogerne.

Udviklingen af bæredygtig pædagogik på dagtilbudsområdet har potentiale til at understøtte børns perspektiver og deltagelse i brede fællesskaber. Vandaktiviteter som omdrejningspunkt giver mulighed for at diskutere livsbetingelser, relationer, omverdensforståelse og fællesskaber på nye måder.

Vores forskningsprojekt på tværs af de nordiske lande viser altså, at der er et stort potentiale i at styrke børns forståelse af verden og deres deltagelse i fællesskaber ved at udvikle bæredygtig pædagogik. Og at vandaktiviteter som omdrejningspunkt giver børn mulighed for at undersøge og tale om natur, relationer og de livsbetingelser, vi deler med andre.

Hvad er det mest overraskende eller nye, som jeres forskning peger på?

Tid er en gennemgående og central faktor for udviklingen af en bæredygtig pædagogik – tid til at være i aktiviteterne, tid til at undersøge og tid til fordybelse er en grundforudsætning for at forstå sig selv og sammenhængene i livet. Pædagogerne i projektet fortalte, at både børn og voksne oplever den tid, de bruger i naturen, som mere flydende end den normale hverdag, der i højere grad styres af indhold og mindre af form som fastlåste planer og bestemte spisetider.

Tid opleves i projektet derfor som en ressource og ikke en mangelvare. Pædagogerne peger også på, at tid er foranderlighed. Tid er også skiftende årstider: Om sommeren er søen fuld af liv og de forskellige fisk, insekter og mikroorganismer bliver udforsket. Mens den om vinteren med is på bliver en legearena for kropslig udfoldelse.

Tid er også forskellige aldre, der mødes med forskellige forventninger og forudsætninger for at indtage naturen, naturens sprog og mangfoldighed, ligesom tid også er forskellige livsomstændigheder, der afspejler cyklusser, som forrådnelse og som liv og død.

Hvad kan jeres forskning ikke svare på – eller hvor er der stadig tvivl?

Selvom projektet er gennemført i Norge, Sverige og Danmark er der behov for at undersøge feltet i større skala. Projektet er gennemført som aktionsforskning, hvor pædagogerne har deltaget i alle projektfaser – og det har haft stor betydning for deres involvering og engagement i projektet.

Hvad håber I at resultaterne kan være med til at ændre konkret på?

Vores forskning peger på, at dagtilbud spiller en central rolle i at udvikle bæredygtig pædagogik, hvor børn kan lære at forstå verden omkring dem, opleve sig som en del af et større fællesskab og udvikle mod og handlekraft. Det kan forhåbentlig være med til at vende bekymringer om fremtiden til nysgerrighed, livslyst og troen på, at de kan være med til at gøre en forskel.

 

Vil du vide mere om forskningsprojektet?

Kontakt Birgitte Theilmann på bimt@via.dk eller 20 70 22 55

Om Forskeren fortæller

Artikelserien Forskeren fortæller skal bringe aktuel UBU-forskning tæt på praksis. Serien giver praktikere og andre interesserede adgang til forskningsviden, der kan bruges direkte i arbejdet med uddannelse for bæredygtig udvikling. Samtidig giver serien forskere mulighed for at få deres viden set og anvendt dér, hvor den gør en reel forskel.

Læs også